Det er selvfølgelig vigtigt at identificere og erkende ”hvad der er galt”, men den selvforstærkende effekt af tanker og følelser, der går i ring, kan give oplevelsen af at blive suget ned i en spiral, som kan føles umulig at se sig ud af. Og så er det typisk dér, man opsøger en psykolog for at få hjælp til at ”løse problemet”. 

Men virkeligheden er, at der sjældent er tale om at finde en løsning. Det er få ting, der bare kan fikses. Ofte er det faktisk ikke ”problemet”, der er problemet, men netop de følelser og tanker, der er i spil, som kan være uønskede eller ubehagelige, og som kan give oplevelsen af, at vi har mistet fodfæstet. Følelser som angst, sorg og vrede, der kan trigge følelser som utilstrækkelighed, ensomhed, afvisning, meningsløshed, tomhed og svaghed. Eller omvendt. Måske ifølge med oplevelsen af, at andre behandler os uretfærdigt, utaknemmeligt, ligegyldigt og uværdigt. Og bakket op af bekymringer og måske endda negative, selvkritiske tanker. I alt dette taber vi kontakten med vores værdier, behov og grænsesætning, og her vil den nedadgående spiral virkelig begynde at trække. Ikke bare får vi ikke passet på os selv eller taget os af os selv, men vi mister fornemmelsen af, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvad vi i virkeligheden synes er vigtigt – og fjerner dermed enhver forudsætning for at have noget at handle ud fra. 

Mit spørgsmål ’Hvad ønsker du at få ud af samtalerne?’ har dermed flere formål (og det er ikke fordi, jeg ikke har hørt efter). Der er selvfølgelig det helt lavpraktiske formål i en forventningsafstemning, men lige så vigtigt er det at formulere et mål, en retning, et ønske, der kan hjælpe med at skifte fokus til netop værdier, behov og grænsesætning, og hér er det nødvendigt at blive lidt mere konkret. ”At få det bedre” er for abstrakt og for vidt et begreb til at vi kan se vejen videre. Hvad skal der til for, at du får det bedre? Hvad oplever du, at du mangler lige nu? Hvad ønsker du, at du kunne gøre, som du oplever er svært? Hvad er vigtigt for dig?