Hvad er ACT
Her på siden kan du læse mere om, hvordan vi arbejder hos KonPsyk. Vi arbejder ud fra den terapeutiske tilgang Acceptance and Commitment Therapy (ACT).
Scroll ned på siden og læs meget mere om, hvad ACT er.
At arbejde med ACT
Kernen i ACT er enkel: At gøre dig i stand til at leve et meningsfuldt liv – et liv, hvor dine handlinger faktisk peger i retning af det, der betyder noget for dig. Vejen dertil går gennem psykologisk fleksibilitet.
Det er hele motoren.
Hvad er et meningsfuldt liv?
Det afgøres af dine værdier. Ikke samfundets, ikke “de
rigtige” svar – dine. Der findes ingen objektiv facitliste. For nogle handler
det om natur, for andre om relationer, kreativitet, faglig udvikling eller at
være en nærværende forælder. I ACT undersøger vi, hvad der har reel værdi for
dig, og hvad der er værd at lade fylde.
Hvad er vedvarende handlinger?
Når værdierne står klart, bliver spørgsmålet: Hvilke
handlinger får dem til at fylde i hverdagen? Det er ikke filosofiske
overvejelser, men konkrete skridt: gå på arbejde, tage ud med børnene, spørge
ind til en kollega, udforske noget nyt. Handlinger, der kan gentages, og som
giver mening i sig selv.
Men handlinger skal også matche konteksten. Det er ikke “at
være en god kollega” at smalltalke med én, der har ekstremt travlt. Og det er
ikke “at leve natur-værdien” at tvinge sig selv ud i tordenvejr. Fleksibilitet
er nøglen: værdien består, men måden at udleve den på varierer. Man kan altid
finde en vej – måske bare ikke den samme vej hver dag.
Hvorfor bliver det svært?
Fordi hjernen blander sig. Burde-regler, bekymringer og
undgåelse skaber støj:
“Jeg burde også ringe til min mor …”,
“Jeg burde træne …”,
“Hvad nu hvis det bliver akavet …?”,
“Hvad nu hvis jeg skuffer nogen …?”
Jo flere regler, jo mindre fleksibilitet. Det er som at
gennemføre en forhindringsbane, mens du samtidig pålægger dig selv: “Jeg må
ikke bruge venstre fod”, “Jeg skal gøre det perfekt”, “Jeg må ikke fejle.”
Betænkningen er velkendt, men konsekvensen er simpel: livet bliver mindre
bevægeligt.
Reglerne føles ofte “naturlige” og derfor uundgåelige. De
ligger i vores blinde vinkel. Men det gør dem ikke sande. Det gør dem bare
ubevidste.
Psykologisk fleksibilitet
I ACT arbejder vi på det stik modsatte af rigiditet: at
skabe mental bevægelighed. Du kan se det som at strække en stiv muskel. Små
eksperimenter kan løsne reglerne nok til, at du kan handle på dine værdier –
også når tanker, følelser og gamle vaner trækker i en anden retning.
Vi prøver ikke at modbevise reglerne, men at udfordre dem:
“Hvis du fulgte din værdi lige nu – hvad ville du gøre?”
Bare det spørgsmål kan åbne et nyt spor. Og ofte er det nok til, at
handlingerne får plads igen.
Hexaflexen og psykologisk fleksibilitet
ACT er transdiagnostisk. Det betyder, at ACT kan tages i brug på tværs af diagnoser. Arbejdet med ACT er derfor ikke begrænset til en bestemt type klienter eller lidelse. Så når folk spørger: “Hvem er ACT til?” er det korte svar: Alle! Alle mennesker kan have gavn af arbejdet med ACT. Alle mennesker kan have gavn af ACT, fordi ACT handler om at arbejde med processer, som findes i alle mennesker. Dette synspunkt har den konsekvens, at mange klienter oplever at få afstigmatiseret deres lidelse. De er ikke længere i behandling, fordi der er noget galt med dem. Der er i forløb hos en psykolog, fordi de ønsker at lære at leve et mere meningsfuldt liv, og fordi de indre oplevelser, der opstår i deres liv for tiden forhindrer dem i at gøre dette. Dette er et radikalt anderledes synspunkt end mange andre psykologiske metoder har. Når vi i ACT taler om at behandle, så er det med et radikalt andet fokus end i andre behandlingsformer. I ACT er det fx ikke et formål at skabe symptomreduktion. Dette finder nogle kontroversielt, og det er en ganske bevidst og intentionel adskillelse. Grunden til at symptomreduktion ikke er et direkte mål i ACT er, at ønsket om symptomreduktion kan blive en markant faldgrube for et individs evne til at leve et meningsfuldt liv.
Frem for at have fokus på symptomreduktion er hensigten med ACT at promovere psykologisk fleksibilitet ved at styrke en række egenskaber i individet. Helt specifikt har man i ACT fundet frem til seks kerneprocesser, der sammen udgør en beskrivelse af et individs psykologiske fleksibilitet. Disse seks kerneprocesser betegnes som et individs hexaflex.
De seks kerneprocesser er konceptualiseret ud fra en induktiv tilgang med udgangspunkt i RFT (Relational Frame Theory) og kontekstuel adfærdspsykologi. At en tilgang er induktiv betyder, at den er udviklet på baggrund af observationer, som man dernæst har generaliseret ud fra. En induktiv model er for, i sin natur, baseret på en række antagelser. Dette er en pragmatisk tilgang til at få konceptualiseret psykologiske fænomener. Efter konceptualiseringen af en model er det muligt at efterprøve den, hvilket man har gjort ved hjælp af yderligere studier og observationer. I dette tilfælde; i hexaflexen, er de seks kerneprocesser opstået gennem mere end 30 års kliniske observationer. Modellen er efterfølgende blevet efterprøvet i talrige studier og har været med til at konceptualisere nye modeller og spørgeskemaer, heriblandt MPFI. Målet med denne psykologiske model er ikke at afdække sandheden. Målet er bl.a. præcist at kunne identificere mediatorer og moderatorer i de psykologiske processer, der undersøges, med henblik på at føre til meningsfulde kliniske interventioner.
Lad os så på, hvordan Hexaflexen kan beskrive tilstanden at være henholdsvis psykologisk fleksibel og psykologisk ufleksibel. Dette er særligt brugbart, når vi som psykologer undersøger potentielt patologiske processer sammen med vores klienter. Alle mennesker vil opleve perioder eller situationer, hvor vi er mere eller mindre fleksible. Undersøgelsen af, hvordan vi kan blive mere fleksible, giver os en retning for, hvordan vi kan blive bedre til at leve et meningsfuldt liv, selv i svære situationer. Ved at dele psykologisk fleksibilitet op i seks aspekter (og det samme for ufleksibilitet) bliver det muligt at undersøge, på hvilke områder klienten har særligt behov for at få arbejdet med sig selv på. Lad os gennemgå de begreber, der henholdsvis promoverer eller kan stå i vejen for psykologisk fleksibilitet og dermed et meningsfuldt liv.
De seks kerneprocesser
Psykologisk fleksibilitet
Beskriver et individs evne til at være bevidst om de ting, der foregår i nuet. Dette gælder både indre oplevelser og individets omgivelser.
Sådan kan man bl.a. arbejde med et:
- Mindfulness
- Vejrtrækningsøvelser
- Pauser i hverdagen eller øvelser med fokus på bestemte objekter eller emner
Beskriver et individs evne til at mærke og benævne de ting, som har betydning for dem.
Sådan kan man bl.a. arbejde med det:
- Værdi-øvelser med fokus på at benævne værdier
- Refleksion og skrive dagbog
- Samtaler med venner og familie
Beskriver et individs evne til at omsætte egne værdier til vedvarende handlinger.
Sådan kan man bl.a. arbejde med det:
- Målsætning
- Udarbejde en handleplan med fokus på overkommelige skridt og ansvarliggørelse
Beskriver et individs evne til at se hvordan bl.a. deres humør, tanker og regler er med til at farve deres perspektiv på situationen.
Sådan kan man bl.a. arbejde med det:
- Mindfulness
- Reflekterende øvelser, hvor der foretages perspektivskifte
- Samtaler
- Metaforer
Beskriver et individs evne til at kunne adskille sig fra sine tanker og deres indhold.
Sådan kan man bl.a. arbejde med det:
- Mindfulness
- Sproglige øvelser, hvor fusionen udfordres
- Metaforer
Beskriver et individs evne til at være til stede med svære indre oplevelser, såsom tanker og følelser.
Sådan kan man bl.a. arbejde med det:
- Mindfulness
- Eksponering for relativt svære indre oplevelser
- Selvomsorg
Psykologisk ufleksibilitet
Beskriver et individs manglende evne til at være til stede i nuet.
Potentielle udfordringer:
- Øget stress
- Påvirker relationer
- Kognitive funktioner kan være påvirket, da man befinder sig andetsteds end her og nu. Fx svært ved at koncentrere sig
Beskriver et individs manglende evne til at være i kontakt med sine værdier.
Potentielle udfordringer:
- Manglende motivation
- Øget lidelse
- Meningsløshed
- Svært ved at danne relationer
- Manglende følelse af identitet
Beskriver et individs tendens til at gøre ting, som ikke bidrager til et meningsfuldt liv eller ligefrem modarbejder det.
Potentielle udfordringer:
- Gå i stå i livet
- Nedsat følelse af at have styr på sit liv
- Udvikling af destruktive adfærdsmønstre
- Nedsat evne til at forme meningsfulde relationer
- Nedsat arbejdsevne
Beskriver et individs tendens til at sidde fast i fortællinger om sig selv.
Potentielle udfordringer:
- Øget lidelse
- Selvkritisk tænkning
- Nedsat evne til at forme meningsfulde relationer
- Skaber selvopfyldende profetier
Beskriver et individs over-optagethed af deres tanker og deres indhold.
Potentielle udfordringer:
- Overtænkning
- Øget fokus på negative tanker og følelser
- Beslutningsevne er markant påvirket
- Lav selvindsigt
- Manglende evne til at se, hvordan ens syn er påvirket af tanker
Beskriver et individs forsøg på at kontrollere eller undgå indre oplevelser.
Potentielle udfordringer:
- Øget lidelse
- Dårlige copingstrategier såsom misbrug
- Påvirker relationer
- Begrænsede muligheder i livet
Det er værd at nævne, at de seks kerneprocesser i høj grad spiller sammen. Man bør se dem som en helhed, hvor ingen proces kan stå alene, som det er vanligt i mange modeller. Når man fx arbejder med begrebet kontakt med nuet vil det unægteligt spille ind i defusion og vice versa. Der er en vis grad af overlap mellem de seks kerneprocesser, og hvordan de påvirker et individs liv. Jo mere man arbejder med dele af sin psykologiske fleksibilitet, jo mere vil det blive muligt at arbejde med andre processer. Lidt ligesom når man træner sine muskler eller udvikler kompetencer i sit arbejdsliv.
Omvendt kan det samme ske med psykologisk ufleksibilitet. Vi kan ende i negative spiraler. Disse negative spiraler skaber lidelse. En negativ spiral kan opstå, når vi løbende bliver mere og mere ufleksible. Dette mønster gør sig ofte gældende i personer, der lider under depression, sorg, angst og stress-belastninger. Smerte i livet kan naturligt nok føre til oplevelsesmæssig undgåelse. Dette kan føre til lidelse, der kan føre til mere undgåelse osv. Vejen ud af denne spiral vil typisk være at starte et sted i hexaflexen og arbejde sig hen imod fleksibilitet.
Oplevelsesmæssig undgåelse og den svære vej
En meget udbredt hindring i at leve et meningsfuldt liv er oplevelsesmæssig undgåelse. Med oplevelsesmæssig undgåelse menes, når et individ forsøger at undgå en bestemt indre oplevelse, fx at blive ked af det, føle skam, være usikker, føle uro, at kede sig, at skabe konflikter osv. Rigtig meget af vores liv går vanligvis ud på at undgå ubehag. Det er en naturlig del af det at være menneske. Vi tager tøj på for at holde varmen og undgå at fryse. Vi køber ind og laver mad for at blive mætte og for at undgå at blive sultne. Vi vælger ting og mennesker fra, som ikke behager os, for at undgå skuffelse, sorg eller vrede. Mange af os tilrettelægger vores daglige liv på en måde, der i høj grad er med til at undgå ubehalige situationer. Og alt dette er helt naturligt. Så hvorfor påstår vi, at det kan være en hindring? Jo, det gør vi, fordi oplevelsesmæssig undgåelse i nogle situationer tager overhånd. Hvordan ved man, om det har taget overhånd? Det har det, når oplevelsesmæssige undgåelse begynder at påvirke et individs evne til at udføre vedvarende handliner, der bidrager til at leve et meningsfuldt liv. Dette kan være svært at erkende, og det er noget, vi bruger med tid på at arbejde med, sammen med vores klienter.
Vi nævnte tidligere symptomreduktion. Specifikt, at vi med ACT ikke forsøger at opnå symptomreduktion sammen med vores klienter. Grunden til dette er, at der er en risiko for at jagten på symptomreduktion i sig selv bliver en oplevelsesmæssig undgåelsesstrategi. At man, i et forsøg på at komme væk fra smerten, kommer til at påvirke sin evne til at bevæge sig hen imod sine værdier. Ifølge ACT er værdier så vigtige, at vi ikke vil lade dette ske. Derfor er det vigtigt først at lære metoder til at nærme sig disse, og ikke at komme til at fokusere på at undgå smerte.
Forestil dig psykologsamtaler som en rejse. Der er to måder, vi kan gøre det på: Vi kan enten blive enige om en destination, lad os sige: Vi vil gerne til Sverige. Eller vi kan blive enige om: Vi skal ikke til Tyskland. Disse to rejser vil være meget forskellige. Den ene rejser kræver, at man ser fremad, kender sin destination, ved hvor lang og hård rejsen bliver, og forsøger at bevæge sig den vej. Den anden vil måske virke lettere i starten, fordi det er let at vælge en vej, som fører væk fra det punkt, man ønsker at bevæge sig væk fra. Ulempen er dog, at man ikke aner, hvor rejsen vil føre hen.
Hvis éns eneste krav til behandling er symptomreduktion, er der ingen garanti for, at man vil ende et sted man kan lide at være – et sted, hvor man kan leve et meningsfuldt liv. Måske er man heldig, og man ender et sted, hvor smerten er væk. Men chancerne er store for, at dette blot har medført lidelse på andre fronter. Man har måske valgt mange ting fra, i form af fritidsaktiviteter, mennesker, arbejdsopgaver og rutiner, man har måske ændret sit liv, så man pludseligt befinder sig et sted, hvor man ikke kan genkende sig selv. En sikker vej til et sted, man gerne vil være, er at sætte sig dette som et mål lige fra starten. At få aftalt med sig selv, hvor man gerne vil hen, og begynder at tage små skridt i denne retning. Også selvom det i starten vil være sværere.
En behandlingsform i udvikling
ACT virker. Det virker endda rigtig godt. Dags dato foreligger der over 500 metaanalyser og systemiske reviews med fokus på arbejde med ACT. Der er samlet lavet over 1100 RCT studier og talløse andre studier i form af kvalitativ forskning og studier med andre designs. Dertil kommer, at en række organisationer har beskrevet ACT som en evidensbaseret praksis eller ligefrem anbefalet det som et værktøj, man bør bruge. Heriblandt kan nævnes WHO (World Health Organisation), der bl.a. anbefaler ACT til arbejdet med kroniske smerter, og som et værktøj til at arbejde med stress. Den amerikanske organisation APA (American Psychological Association) beskriver ACT som værende moderat til meget effektiv i behandling af depression, kronisk smerte, angst, OCD og psykoser. The UK National Institute of Health and Care Excellence (NICE) har ligeledes nævnt ACT, og anbefaler denne til behandling af kroniske smerter og personer med tinnitus. Listen fortsætter. De har nævnte er blot for at illustrere, at ACT er velundersøgt, og at arbejde med og forskning inden for ACT er aktivt og i konstant udvikling.
Ønsker du en uddybende introduktion til ACT, kan du læse mere her: Introduktion til ACT.