Mit ærinde er ikke at gøre grin med vores stræben efter tryghed og sikkerhed. Snarere at pege på det åbenlyse paradoks, at vi har meget svært ved at finde ro, selv når der ikke er nogen fare på færde. Den mindste åbning mod usikkerheden får os meget nemt til at træffe særdeles vidtgående beslutninger, som eksempelvis den omfattende coronanedlukning, som i praksis har medført meget større usikkerhed og lidelse for flere mennesker end nedlukningerne har beskyttet. Paradokset indeholder, at vi ofte træffer, som i ovennævnte tilfælde, beslutninger, som medfører meget større lidelse, end det beskytter os mod. 

Usikkerhed er nok favoritten blandt de faktorer, som kan få os til at handle overilet og ubetænksomt, alene for at slippe for usikkerhed. Jeg ser igen og igen mennesker for hvem det vigtigste er blevet at undgå usikkerhed. Med det resultat, at de lever unødvendigt begrænsede liv, oplever stigende udmattelse og håbløshed, mister forbindelsen med det vigtige i livet og oplever sig som fremmede for dem selv. Hele deres liv er kommet til at handle om ikke at mærke usikkerheden. Med det resultat, at usikkerheden har absolut kontrol. 

Det mange af os i moderne samfund ikke lærer er, hvordan vi hensigtsmæssigt kan håndtere usikkerheden. Lærer vi det, åbner der sig en verden op, hvor der bliver plads til at glædes over de ting, der faktisk kan lade sig gøre, at sanse og mærke verden og finde ud af, hvad der giver mening i livet. Giver vi plads til usikkerheden, bliver vi meget bedre til at træffe nyttige beslutninger, opleve glæden ved livet og engagere os i meningsfulde, værdiskabende aktiviteter. Vores energi rettes mod det, vi rent faktisk kan gøre noget ved, og der bliver plads til, at de væsentlige ting i livet kan folde sig ud. 

Betyder det så, at vi ikke skal søge trygheden og sikkerheden? Nej, det gør det ikke. Det betyder, at det netop er det, vi skal. Og ikke søge den for at undgå usikkerheden. Måske er det sådan, at prisen for tryghed og sikkerhed er at give plads til usikkerheden og ikke forsøge at bekæmpe den, flygte fra den eller fortrænge den. 

Er det nemt? Nej, det kræver at vi er villige til at mærke livet, når det gør ondt og er skræmmende. Gevinsten er til gengæld, at vi giver os selv lov til at leve, og det gør det værd at øve sig. Og nu er et rigtigt godt tidspunkt at starte. 

Hvis usikkerhed ikke rigtig giver mening for dig, kan du erstatte det med uro, frygt, tvivl, skamfuldhed, utilstrækkelighed, magtesløshed, sorg og vrede. De vil ofte have samme funktion: at få os til at gøre noget for at slippe for den følelse, tanke eller tilstand.