Gruppeforløb
Et gruppeforløb hos os handler mest om at undersøge og tilegne sig færdigheder i at håndtere de udfordringer livet giver os. Mange oplever at gruppeforløb giver et helt andet tempo i transformationen af uhensigtsmæssige adfærdsmønstre.
Se vores kommende gruppeforløb herunder.
Gruppeforløb for unge
Dette gruppeforløb er for dig på 15-19 år, som:
- døjer med eksempelvis angst eller depression
- mangler at føle glæde i din hverdag
- bekymrer dig så meget, at det fylder
- føler, at du ikke er god nok
Hvis du kan genkende dig selv i en eller flere af ovenstående, så læs videre. Du er nemlig ikke alene. Og vi vil gerne hjælpe dig. Vi har erfaringer med at arbejde med unge, der bl.a. lider af angst eller depression. Målet med gruppen er at hjælpe dig til at få en velfungerende hverdag med det, der betyder noget for dig. Vi vil i løbet af fem uger dykke ned i, hvad der står i vejen for, at du ikke trives, blive klogere på, hvad der er vigtigt for dig og give dig brugbare redskaber.
Fællesskabet giver dig mulighed for at spejle dig i andre, der står i en lignende situation som dig selv, udveksle erfaringer, motivere og styrke hinanden.
Gennem et struktureret forløb med en kombination af gruppeaktiviteter, individuelle øvelser og arbejde med øvelser mellem møderne, opnår du at styrke din selvtillid og livsglæde, og at blive bedre til at slippe tankerne. Kontakt os på e-mail: post@konpsyk.dk eller telefon: 7194 8940 for at høre mere eller tilmelde dig gruppeforløbet.
Praktisk information vedr. gruppeforløbet for unge:
- Vi starter nyt gruppeforløb for unge mellem 15-19 år d. 31/05-2022.
- Forløbet strækker sig over fem uger og sidste møde ligger d. 28/06-2022.
- Møderne ligger tirsdage i tidsrummet 15:30-17:00.
- Det er vigtigt, at du kan deltage i alle møder for at få mest ud af forløbet.
- Samlet koster forløbet inklusiv forsamtale 2.800 kr.
- Møderne finder sted i vores lokaler i Dronningensgade i Odense C.
- Inden start vil vi indkalde til individuelle forsamtaler.